Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Side udflugter

Historisk vandretur i Side

Sides historie begyndte allerede før Kristi fødsel, men ruinerne, vi ser i dag, stammer fra romertiden. Vi starter turen på, hvad der engang var den store indgangsport til Side. Desuden hører vi mere om, hvordan folk levede, arbejdede og levede livet. Vi ser på den én gang smukke hovedgade og fortæller dig mere om Sides stolthed - amfiteateret. Det blev dengang brugt til både teater og gladiatorkampe. Vi passerer gennem Sides fine centrum og giver dig et indblik i nutidens travle Side. Nede ved havnen og Apollon-templet er der masser af tid til at nyde en kop kaffe, eller hvorfor ikke benytte lejligheden til at besøge Sides Museum? Vi slutter turen af med en lækker frokost på en af de lokale restauranter. Adgang til museet og drikkevarer er mod merpris.
Pris: Voksen: ca. 20€ (ca. 150 kr.) og barn 6-12 år: ca. 10€ (ca. 75 kr.). 0-5 år gratis.
Indgår i prisen: Frokost.  

Manavgat bådtur

Manavgat-floden kaldes også den smaragdgrønne flod på grund af sine smukke farver. Vi sejler ad den rolige flod ude til stranden, hvor vi ligger til. Du kan vælge, om du ønsker at svømme i Middelhavet eller tage dig en svømmetur i den kølige flod, hvor temperaturen sjældent kommer over 15 grader. Til frokost har du mulighed for at smage de friskfangede fisk fra floden, men selvfølgelig er der andre muligheder for dem, der ønsker det. På stranden er atmosfæren rolig og den eneste måde at komme her til er med båd. På turen tilbage kan du se de lokale dambrug og de små skildpadder, der lever i floden. 
Pris: Voksen: ca. 35€ (ca. 275 kr.) og barn 6-12 år: ca. 17€ (ca. 130 kr.). 0-5 år gratis.
Indgår i prisen: Bådtur, frokost og drikkevarer (vand, sodavand og lokal alkohol).  

 

Hamam – tyrkisk Bad

At besøge et tyrkisk bad, en hamam, er den perfekte måde at starte ferien på, hvor den giver en god grogrund for en solbrun kulør. At gå i hamam er en tradition gennem århundreder, og stadig i dag går tyrkerne ofte selv for at bade og hygge sig. Du sætter dig på en varm marmorsten og kan føle varmen gå gennem hele kroppen, og dine muskler slapper af. Efter en god skrubning er huden ren og skinnende, og skummet gør den blød som silke. Efter vask får du en fuld kropsmassage, der gør oplevelsen perfekt. 
Pris: Voksen: ca. 25€ (ca. 200 kr.) og barn 6-12 år: ca. 13€ (ca. 100 kr.). 0-5 år gratis.
Indgår i prisen: Transport, peeling, sæbe- og oliemassage.  

 

Landsbytur

For at få et indblik i livet uden for byen tager vi til en dejlig, lille landsby, hvor vi bliver mødt med stor gæstfrihed. Vi besøger et tyrkisk hjem og fortæller dig mere om beboernes levevaner. Lidt længere nede ad vejen besøger vi landsbyens skole, hvor eleverne er glade for at vise os deres skolegård. Vi spiser frokost med udsigt over Manavgat-floden, og på vej derhen passerer vi et flot vandfald og et stor marked, hvor man kan gøre mange gode handler. Da religion er en vigtig del af livet på landet, besøger vi også den største moské i området. Under turen vil du få en masse information om landet og dets befolkning. Drikkevarer er mod ekstra betaling. 
Pris: Voksen: ca. 36€ (ca. 275 kr.) og barn 6-12 år: ca. 18€ (ca. 150 kr.). 0-5 år gratis.
Indgår i prisen: Landsbytur, frokost og Manavgat vandfald.

Rafting

Kløften i Kuprulu er kendt over hele Tyrkiet for sin natur og rafting. På denne tur foregår raftingen omgivet af Taurus-bjergene. Udflugten er for hele familien, også nybegyndere, og der vil være en guide med i hver båd, som vil hjælpe jer ned ad floden. Vi padler ned ad floden i det smukke landskab og kan føle flodens fantastiske kraft under os. Der vil være mulighed for at svømme i det koldere flodvand inden frokost. Rafting er en unik og anderledes oplevelse i Tyrkiet.
Pris: Voksen: ca. 36€ (ca. 275 kr.) og barn 6-12 år: ca. 18€ (ca. 150 kr.). 0-5 år gratis.
Indgår i prisen: Transport, frokost og rafting. 

 

Jeep Safari Side

Historie og lokalt liv, religon og natur på en og samme tur. Dagen starter med en kort køretur til en af landsbyerne nær Manavgat. Vi tager det stille og roligt, så vi er sikre på at få det hele med. I landsbyen besøger vi en lokal lille moske. Derefter fortsætter vi til den gamle romerske by Selecuiea, der stadig er under udgravning. Vi spiser frokost ved den Grønne Sø, og har du badetøj med, er du velkommen til at tage en dukkert i det kølige vand. Medbring i øvrigt tøj, der vil blive støvet, lommepenge til drikkevarer under frokosten og selvfølgelig badetøj.
Pris: Voksen: ca. 36€ (ca. 275 kr.) og barn 6-12 år: ca. 18€ (ca. 150 kr.). 0-5 år gratis.
Indgår i prisen: Jeeptur og frokost. 

 

Quad Bike Safari Side

En lille tur ud i naturen på en anderledes og spændende måde. Vi tager til Manavgat, hvor du kommer på din egen quad bike. Er I to, kan I vælge at dele en quad bike, eller I kan få hver jeres. Medbring tøj, der kan tåle at blive både vådt og lidt støvet plus lommepenge til drikkevarer.
Pris: Voksen fra 16 år: ca. 40€ (ca. 300 kr.) pr. Quad Bike. 2 personer på en Quad Bike ca. 55€ (ca. 425 kr.).
Indgår i prisen: Quad Bike. 

 

Buggy Safari Side

En lille tur ud i naturen på en anderledes og spændende måde. Vi tager til Manavgat, hvor du kommer på din egen buggy. Er I to, kan I vælge at dele en buggy, eller I kan få hver jeres. Medbring tøj, der kan tåle at blive både vådt og lidt støvet plus lommepenge til drikkevarer. 
Pris: Voksen fra 16 år: ca. 50€ (ca. 375 kr.) pr. buggy. 2 personer i én buggy ca. 70€ (ca. 525 kr.).
Indgår i prisen: Buggy.  

 

Bemærk

Programmerne ovenfor er eksempler på nogle af vores udflugter. På nogle af udflugterne har vi gæster af forskellig nationalitet, og der er måske ikke altid en dansktalende guide med, men udflugterne bliver gennemført på enten skandinavisk eller engelsk. Hvis for få personer har tilmeldt sig udflugterne, bliver de ikke gennemført. 

Alle udflugter kan tilkøbes, når rejsen bookes. Alle udflugter kan desuden købes og betales lokalt til vores rejseledere med euro, tyrkiske lira eller Visakort/Mastercard. Priserne på udflugter fremgår ved bestilling af rejsen. Priserne er vejledende og kan ændre sig løbende (ca. pris er fra april 2018). Bemærk, nogle af udflugterne kan have ekstra udgifter i form af fx entrébilletter eller frokost. Prisen for barn er som udgangspunkt 0-11 år, men det er vejledende og varierer alt afhængig af den specifikke udflugt.  

"Lille charmerende paradis for både familier og par"

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly

Afbudsrejser

Vælg rejse fra

{{toTitleCase(GetArrCityName(LastMinuteListItem))}}

  • {{LastMinuteListItem.Night}} dage
  • OneWay
  • {{displaydateformat(LastMinuteListItem.FlyDate)}}
    • Kun fly
    • Fly & hotel
{{LastMinuteListItem.Price | isoCurrency:'':0}},-