Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Playa del Cura

Playa del Cura

Solsikkert og afslappende!

I en lille bugt ca 3 km vest for Puerto Rico ligger stille og rolige Playa del Cura. Her tager man hen for at nyde en afslappende ferie i fred og ro. Det er en lille overskuelig by, hvor alt er i gåafstand.  Byens centrum byder på et begrænset udvalg af butikker og restauranter. Ønsker man et større udbud kan man tage til nærliggende Puerto Rico. Der er god plads på stranden, som er lavvandet og består af grovkornet sand med lavasten af forskellig størrelse. 

Fakta

Afstand

Playa del Cura-lufthavnen 50 km
Playa del Cura-Puerto Rico 3 km
Playa del Cura-Puerto de Mogán 8 km
Playa del Cura-Playa del Inglés 26 km

Strande og badning

En 500 m lang lavastrand med grovkornet sand med lavasten af forskellig størrelse. Lavvandet. Desuden ligger en af øens fineste sandstrande,  Amadores, ikke så langt herfra. Det tager ca 5 min med taxi eller 30 min at gå der til.

Børnevenlighed 

Roligt område som passer godt til børnefamilier. Der er ikke særlig meget trafik i området. 

Guideservice

Detur har ingen rejseledere i Playa del Cura. De kan kontaktes pr. telefon. 

Underholdning/forlystelser

Centrum byder på et begrænset antal restauranter og her er intet natteliv. Et enkelt måltid koster ca 10 €, frokost 7-8 € og middag fra 17 €, øl ca 4 €, flaskevand 2,5 €/l. 
Ønsker man et større udbud af restauranter og barer, kan man tage til nærliggende Puerto Rico eller for et endnu større udbud til Playa del Inglés, som er kendt for sit sprudlende natteliv. 

Shopping

Et begrænset udbud af mindre butikker i byens centrum. Ønsker man et større udbud kan man tage til nærliggende Puerto Rico. Om fredagen er der marked i nærliggende Puerto de Mogán.

Sport & aktiviteter

På Gran Canaria er der mange muligheder for aktiv ferie med sportslige aktiviteter. Du kan cykle, spille golf, vandre eller klatre. Der er en golfbane ca 2 km fra Playa del Cura.

Transfer

1-2 timer fra lufthavn til hotellet, afhængig af trafik.

"Nyd en stille og rolig ferie"

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly