Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Gran Canaria

Tourist Board of Gran Canaria

Hvilket sted passer dig?

LAS PALMAS

  • Om stedet

    Som øens eneste storby finder du i Las Palmas en naturlig puls med et herligt strandliv om dagen og tempofyldt natteliv. Las Palmas er Gran Canarias absolutte centrum, hvis man tæller antallet af besøgende fra Skandinavien. Her er liv og god stemning til langt ud på natten. Her kan du kombinere shopping og god mad med dejlig solbadning og svømning! På trods af byens størrelse er det også her du kan opleve det ægte Gran Canaria.

  • Vand og strand

    Stedets smukke strand, Las Canteras, er et naturligt omdrejningspunkt om dagen. Her er vandet krystalklart, og det naturlige rev i den vulkanske klippe bryder bølgerne fra det åbne hav og gør stranden behagelig og rolig. En flot og bred strand med gyldent fint sand.

  • Natteliv og shopping

    Med næsten 400.000 faste indbyggere er shopping og forlystelser/nattelivet stort set ubegrænset. Byen har i de senere år fået en reel ansigtsløftning og byder nu også på trendy restauranter af høj klasse samt mindre ægte tapas-barer. Øens billigste og største shopping muligheder findes i behagelig gåafstand, og nattelivet byder på koncerter, salsaklubber og pulserende diskoteker.

SAN AGUSTÍN

  • Om stedet

    En hyggelig oase med frodige grønt, lige øst for det livlige Playa del Inglés. Med en fredfyldt atmosfære og en dejlig, lavvandet strand er dette et ideel sted for familier med børn, eller hvis du bare vil slappe af. San Agustín er en rigtig feriefavorit blandt soltørstende nordboere. Langs den smukke strandpromenade kan du tage en dejlig gåtur til de nærliggende naboområder, ja, endda hele vejen til Maspalomas.

  • Vand og strand

    To fine strande, Playa del San Agustín og Playa de las Burras. Finkornet, blødt og lava-farvet sandstrand med lavt vand indbyder til afslappende og skønne dage på stranden. Der er også masser af vandsport for dem, der ønsker det.

  • Natteliv og shopping

    Nogle af øens bedste restauranter finder du i netop San Agustín. Stedet har et godt shopping center og et berømt kasino. Nattelivet er stille og roligt, men hvis du ønsker mere gang i den, er det nemt at tage til det nærliggende Playa del Inglés.

PLAYA del INGLÉS

  • Om stedet

    Den klassiske feriemål med masser af sjov, sol og badning for alle aldre. Dette er stedet for dig, der vil være tæt på alt og have masser af sol og hav, en sand ferieperle med noget for alle. Dette er det største og mest populære feriested på den sydlige del af øen. Selve stranden ligger som på et plateau, hvor stranden er placeret nedenfor og breder sig ud som en gylden vifte.

  • Vand og strand

    En finkornet, bred strand med masser af plads til alle. Stranden tættest på hotellerne tilbyder strandstole og parasoller, men ønsker du at ligge mere for dig selv i din egen lille oase, finder du let dette i Maspalomas-ørkenens smukke klitter. Det kan til tider blæse noget, men et par havbugter tilbyder roligere badning.

  • Natteliv og shopping

    Det største vareudbud finder du på stedets fem shopping malls, hvor du kan få alt, hvad du måtte have brug for. Der er desuden restauranter, indkøbsmuligheder og underholdning over det hele. De største natklubber findes på shopping malls, og her kan du danse til den lyse morgen. Foruden natklubberne er der flere dejlige pubber med let underholdning, danserestauranter og endeløse sjov!

MASPALOMAS

  • Om stedet

    Maspalomas har en hel perfekt beliggenhed – tæt ved Playa del Inglés. Her hersker en rolig og afslappet atmosfære med lave bygninger, brede promenader og roligt svajende palmer. Øens længste strand og den store Maspalomas-ørken omkranser smukt dette feriested. Det passer perfekt til dig, der ønsker fred og ro på din ferie, men alligevel ønsker at være tæt på det hele.

  • Vand og strand

    Stranden strækker sig omkring syv km langs kysten, og den gyldne, brede sandstrand har masser af plads, og ingen føler sig trængt. I området tættest på fyret er der liggestole og parasoller samt vandsport og restauranter.

  • Natteliv og shopping

    Stedet har et nogle få restauranter og butikker, men Playa del Inglés ligger kun et par minutter væk med bus eller taxa. I Maspalomas finder du nogle af familiens favoritter: Det store badeland Aqua Sur og forlystelsesparken Holiday World. Sjov for både unge og gamle.

MELONERAS

  • Om stedet

    Øens mest trendy feriested, et dejligt rejsemål med en gennemgående høj standard. Her finder du de mest eksklusive hoteller med moderne, gennemtænkt design og gode faciliteter. Den charmerende strandpromenade tager dig hele vejen til fyrtårnet i Maspalomas. Eller hvorfor ikke gå en dejlig tur i strandkanten?

  • Vand og strand

    Stranden i Meloneras består hovedsageligt af småsten, men de gyldne sandklitter er ikke langt væk og kan være et bedre valg, hvis du ønsker en reel sandstrand. Ellers har hotellerne her store og dejlige poolområder med alle tænkelige faciliteter.

  • Natteliv og shopping

    Langs strandpromenaden, boulevarden, er der masser af butikker og restauranter. I byen er der også et populært kasino, et indkøbscenter og en natklub for dem, der ønsker det. Ligesom resten af området holder shopping, restauranter og natteliv en høj standard. Det noget mere aktive natteliv finder du i Playa Del Inglés, kun en kort taxatur herfra.

PUERTO RICO

  • Om stedet

    Puerto Rico er en gammel fiskerby, som ligger i en dal mellem stejle bjergskråninger. Området er særligt populært blandt skandinaver.

  • Vand og strand

    Stranden ved Puerto Rico er 400 m lang, består af sand og er lavvandet. Områdets anden fine sandstrand, Playa de Amadores, er en af øens bedste strande. Puerto Rico har desuden et stort offentligt poolområde med saltvand. Her er gode muligheder for vandsport som windsurfing og snorkling.


  • Natteliv og shopping

    Puerto Rico har mange restauranter, barer og et livligt natteliv. Byen har flere shoppping- og forlystelsescentre, som både byder på butikker, supermarkeder, restauranter, barer og natklubber.

Playa del Cura

  • Om stedet

    Playa del Cura er en lille overskuelig by, hvor alt er i gåafstand. Her er stemningen rolig og indbyder til en afslappende ferie med sol og strand. 

  • Vand og strand

    Lavastrand er 500 m lang, lavvandet og består af grovkornet sand med lavasten af forskellig størrelse. Desuden ligger en af øens fineste sandstrande,  Amadores, ikke så langt herfra. Det tager ca 5 min med taxi eller 30 min at gå der til.

  • Natteliv og shopping

    Byens centrum byder på et begrænset antal restauranter og her er intet natteliv. Ønsker man et større udbud af restauranter og barer, kan man tage til nærliggende Puerto Rico eller for et endnu større udbud til Playa del Inglés, som er kendt for sit sprudlende natteliv.

"God garanti for sol og varme"

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly