Ialyssos

Rejsemål Ialyssos
Ferie i Ialyssos
Ialyssos er en livlig ferieby og desuden Rhodos' næststørste by. Byen ligger på øens nordvestkyst kun ca. 5 km fra Rhodos by. Fra Ialyssos kysten er der en fremragende udsigt til solnedgangen over Tyrkiets kyst.
Bag Ialyssos ligger Filerimosbjerget, hvor det tidligere Ialyssos’ Akropolis lå. I dag ser man dog kun det 18 meter høje kors på toppen, hvorfra der er en storslået udsigt over området.
Grundet den korte afstand til lufthavnen fra Ialyssos kan flytrafik her virke forstyrrende.
Rhodos' turkisblå vand
Strandene på Rhodos er kendt for klart turkisblåt vand. Stranden ved Ialyssos vender mod vest og derfor opleves ofte en frisk brise fra havet. Bølgerne kan være relativt høje, hvilket gør stedet oplagt til vandsportsaktiviteter som windsurfing eller kitesurfing. Langs med stranden er der små taverner og strandbarer samt udlejning af liggestole og parasoller.
Fakta
Badning
Stranden består af små sten og er et godt sted for vandsportsakviteter grundet den friske brise fra havet. Bølger er ofte høje her. De fleste hoteller ligger langs med stranden med en vej i mellem.
Børnevenlighed
Der er en offentlig legeplads. Det er let at komme rundt med en barnevogn i området.
Flyvetid
Omkring 3,5 timer fra Danmark til Rhodos lufthavn.
Transfer
Omkring 15-30 minutter fra lufthavnen til det første hotel.
Afstande
Ialyssos - Ixia 3 km
Ialyssos - lufthavnen 10 km
Ialyssos - Rhodos by 4 km
Ialyssos - Faliraki 14 km
Ialyssos - Lindos 48 km
Guideservice
Der vil være guideservice pr. telefon og ugentlig besøg.
Indbyggerantal
Ialyssos er Rhodos næsttørste by med omkring 12.000 indbyggere.
Trafikforbindelser
Med lokalbus eller taxa kommer du nemt til Rhodos by. Med taxa koster turen omkring 10-15 €. Bussen koster omkring 2 €.
Forlystelser
Området byder på mange restauranter. Nattelivet i området er ret stille med nogle barer.
Shopping
Byen byder på flere butikker.
Sport & aktiviteter
Kysten byder på mange muligheder for forskellige vandsportsaktiviteter såsom windsurfing, vandski, paragliding og jet ski. Det er også muligt at leje cykler eller opleve øen fra hesteryg.
Egnethed for bevægelseshæmmede personer
Fortovene i Ialysos er meget smalle, og de fleste er prydet af træer i midten, hvilket gør dem svære at passere for bevægelseshæmmede personer. Området omkring Ialysos er fladt, og det kræver ikke trapper at komme til eksempelvis stranden.
At spise ude
Byen har en del restauranter.