Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Obs. fredag d. 27/4: 10:00-16:00

Kreta

Udflugter på Kreta

Når du rejser med Detur får du masser af muligheder for at deltage i både sjove og spændende udflugter, mens du er på ferie på Kreta. Programmerne nedenfor er eksempler på nogle af vores udflugter.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.
 

Udflugt til Elafonissi

Tag med på en naturskøn rejse, der går gennem maleriske landsbyer, ned mod sydvest og ud til en af Kretas smukkeste strande. 

På vejen stopper vi ved Elos – en smuk gammel landsby, der er omgivet af kastanje- og platantræer og ferskvandskilder, der løber gennem byen. I Elos’ centrum er der små caféer, hvor du kan benytte lejligheden til at nyde noget koldt at drikke eller en lokal specialitet i skyggen af de høje træer.

Vi fortsætter derefter rejsen mod Elafonissistranden og den lille ø, der ligger adskilt fra fastlandet af et lavvandet stykke vand. Det hvide og lyserøde koralsand giver en tropisk effekt, og her nyder vi øjeblikket i et lille hjørne af paradis. Stranden er meget lavvandet og derfor meget børnevenlig, og vandet bliver tidligt på sæsonen lunt nok til at bade i.

Pris: Voksen: 40€ (ca. 300 kr.) og barn: 20€ (ca. 150 kr.).
Indgår ikke i prisen: Mad og drikkevarer.

 

Gennem Samaria-kløften

Vi ankommer tidligt om morgenen til Omalos-plateauet, der ligger 1000 meter over vandets overflade – her begynder vores eventyr. At krydse Samaria-kløften er mere et eventyr end en udflugt. Kløften er den længste i Europa og løber 18 km gennem storslåede bjerge for at munde ud ved Kretas sydkyst i det Libyske Hav. Natur- og dyrelivet findes ikke andre steder. 

Der, hvor kløften ender, ligger landsbyen Agia Romeli. Her kan du tage en pause, tage en dukkert i havet og nyde noget køligt at drikke, før det er tid til at tage båden til Chora Sfakion. Her venter busserne på os for at køre os tilbage. Det er nødvendigt med skridsikkert og ordentligt fodtøj på til udflugten. 

Pris: Voksen 40€ (ca. 300 kr.) og barn: 20€ (ca. 150 kr.).
Indgår ikke i prisen: Mad og drikkevarer. Entré til kløften (0-14 år: gratis, fra 15 år: 5€) samt bådbillet (0-11 år: 5€, fra 12 år: 10€) betales direkte til rejselederen.

Paradisøen Gramvousa

Gramvousa er en utrolig smuk, ubeboet ø med fine sandstrande på Kretas nordvestlige spids. Vi sejler med båd langs den kretensiske kyst. Under sejlladsen kan du se det geologiske fænomen kaldet "Skæve Kreta", hvor det ser ud som om, øen rejser sig fra havet i vest men er ved at drukne i øst. 

Vi fortsætter videre til Balos-lagunen, som med sine uberørte sandstrande og krystalklare vand er et paradis for solbadere. Desuden skal vi se på den befæstede ø Gramvousa. Omgivet af bjerge og klipper og endeløst azurblåt hav er dette et fascinerende sted.

Pris: Voksen: 50€ (ca. 375 kr) og barn: 25€ (ca. 200 kr.)
Indgår ikke i prisen: Mad og drikkevarer. Bidrag til naturbeskyttelsesforeningen Gramvousa: 1€ betales direkte til rejselederen. 

Paladset i Knossos & Heraklion, Kretas hovedstad

Man kan ikke sige, man har været på Kreta uden at have besøgt det minoiske palads i Knossos! Denne historiske plads er over 4.000 år gammel, og her ligger to fantastiske paladser bygget i den yngre stenalder. Besøg den berømte tronsal, hør om verdens første træk-og-slip-toilet og se freskoer, der skildrer Liljeprinsen af Kreta. Hver sten tyder på, at en stor civilisation har levet på dette sted. 

Efter besøget i Knossos fortsætter vi til byen Heraklion. Heraklion er hovedstaden på Kreta og en af Middelhavets mest fascinerende og pulserende storbyer. Byen er fuld af steder at gå på opdagelse i. Med de igangværende arkæologiske bestræbelser på at åbne det vidunderlige middelalderlige centrum, fortæller byen os om en fortid fuld af historie og store begivenheder, der afspejler sin position som mødested for tre kontinenter. I byen kan du gå på shopping, drikke kaffe eller besøge det arkæologiske museum.

Pris: Voksen: 50€ (ca. 375 kr) og barn: 25€ (ca. 200 kr.)
Indgår ikke i prisen: Mad og drikkevarer. Entrébillet til Knosses-paladset 15€ og evt. museet 10€ - ved samlet køb 16€ (rabat for personer under 18 år og over 65 år ved forevisning af identifikation).  

Kretas smukke landskaber

Nyd en dejlig dag på Kreta med fantastisk udsigt over de Hvide Bjerg og fyldt med traditioner og folkesagn.
Vi besøger en vingård i Vrisses og smager på familien Braoudakis’ husvin, og i Imbros møder vi den lokale specialitet sfakiani pita. Vi sætter kursen sydpå mod bjerglandbyen Myriokefala med det gamle kloster fra 1000-tallet. Her og i nabobyen Lappa er der mange spor efter det byzantinske rige. I landsbyen Argyroupolis kan du nyde frokost i en af ​​de lokale taverner (ikke inkluderet), og på vej tilbage stopper vi ved Kournas-søen, der ligger smukt i en dal omgivet af bakkerne.

Pris: Voksen: 48€ (ca. 360 kr) og barn: 24€ (ca. 180 kr.)
Indgår ikke i prisen: Mad og drikkevarer.  
 
 

Bemærk

På nogle af udflugterne har vi gæster af forskellig nationalitet, og der er måske ikke altid en dansktalende guide med. Hvis for få personer har tilmeldt sig udflugterne, kan vi desværre blive nødt til at aflyse udflugten. Ovenstående udflugter kan tilkøbes, når rejsen bookes. Alle udflugter kan desuden købes og betales lokalt til vores rejseledere med euro, DKK eller kreditkort. Priserne er vejledende og kan ændre sig løbende (pris er fra april 2018). Bemærk, nogle af udflugterne kan have ekstra udgifter i form af fx entrébilletter eller frokost. Prisen for barn er som udgangspunkt 0-11 år, men det er vejledende og varierer alt afhængig af den specifikke udflugt.

"Timian-duftende bakker, blinkende havbugter og et varmt folkefærd"

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly