Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Kreta

Kreta fakta

Græsk "Overnatningsskat"

Pr. 1. januar 2018 indfører Grækenland en skat på alle overnatninger på hoteller og hotellejligheder. Skattens størrelse beregnes ud fra hotellets officielle, græske klassificering, og beregnes pr. værelse pr. nat efter følgende tabel:

1-2* : 0,50 € | 3* : 1,50 € | 4* : 3,00 € | 5* : 4,00 €

Ansvaret for ”Overnatningsskatten” påhviler hotellet og skal både opkræves og indbetales til de græske skattemyndigheder af dette. Gæsterne opkræves derfor direkte af hotellet og skal betale direkte til dette.


Areal

8261 km². Ca. 260 km fra øst til vest og cirka 60 km fra nord til syd. 

Elektricitet

220 volt. Adapter er ikke nødvendig. 

Helligdage

1/1 Nytårsdag, 6/1 Theofaneia, 25/3 Nationaldagen, 1/5 Arbejdernes dag, 16/6 Helligdag for Helligånden, 15/8 Helligdag for Jomfru Maria, 2/10 Ochi Dag og 25/12 Juledag. 

Kreditkort

Alle internationale kreditkort kan bruges på større hoteller, restauranter og butikker. Pengeautomater findes på alle vores destinationer og fungerer ligesom i Danmark.  

Fakta om Kreta

Grækenlands største ø. Befolkning omkring 550.000 på Kreta, ca. 11,2 mio. i Grækenland. Hovedstaden er Athen, og størstedelen af grækerne er ortodokse kristne (98%), og 2% er muslimer. Græsk er det dominerende sprog, på turistområderne tales der ligeledes engelsk. 

Mad og drikkevarer

Brød og kuvertafgift opkræves ofte ved bestilling. Et enkelt måltid koster omkring ca. 75 kr., frokost ca. 100 kr., middag ca. 180 kr., en øl ca. 30 kr., vand på flaske ca. 6 kr./liter. 

Shopping

Sølv, keramik, skind- og lædervarer og oliven-produkter kan købes med fordel. Noget begrænset shopping i turistområderne. Større shopping-muligheder i byen Chania. At prutte om prisen sker i de såkaldte turistbutikker og i forbindelse med større indkøb. 

Sæson

Kreta tiltrækker flest besøgende om sommeren, men har et mildt klima, også om vinteren. Airconditionen på hotellerne kører i højsæsonen, omkring midten af juni til midten af september. På mange af hotellerne er udendørspools åbne i begyndelsen af maj og lukker i oktober. Udendørspools er ikke opvarmet. Udbuddet af aktiviteter, antallet af spise- og underholdningsmuligheder samt liggestole på strandene er mindre i lavsæsonen, og hotellerne har ikke altid alle faciliteter åbne. 

Telefon/internet

Mobiltelefoner virker i de fleste tilfælde med god dækning. Det er dyrt at ringe fra hotellerne, og den billigste løsning er at ringe fra automater med telekort købt i OTE. Internetcaféer er der rigelige af, og på mange hoteller er der trådløst internet. Undlad at bruge din danske internettjeneste fra computer eller mobiltelefon, da omkostningerne ved at bruge dette i udlandet ofte er meget høj. For at ringe til Danmark benyttes landekoden 0045, og derefter nummeret. 

Temperaturer

Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Dag 14 15 17 20 23 27 29 29 26 23 20 17
Vand 14 14 16 16 18 22 23 25 25 23 22 16


Tidsforskel

Dansk tid + 1 time.

Egnethed for bevægelseshæmmede personer

Generelt for Kreta er, at fortovene er med høj kant, og at de i feriebyerne er skiftevis smalle eller brede, og i højsæsonen med trafik med gående og kørende. Oftest ligger strand og eventuel hovedgade i fladt niveau, mens nogle mindre sideveje og landskabet bag hovedvejen og ind i landet er kuperet terræn, samt sjældent med fortov. Ved havnen og i den gamle by i Chania er det muligt at komme frem via gader uden meget trafik og brede fortove. For de enkelte byer, hvor vi har hoteller og lejligheder, kan du læse nærmere under destinationen.

Vaccinationer

Ingen obligatoriske. For mere information, kontakt din læge eller Seruminstituttet. 

Valuta

Euro (€). 100 DKK ≈ 13,3 euro. Veksling inden afrejse fra Danmark anbefales, da kursen på de lokale vekselkontorer er høje. Pengeautomater fungerer som i Danmark. 

Visum og pas

Visum er ikke påkrævet for skandinaviske statsborgere. Passet skal være gyldigt i hele opholdsperioden i landet. For yderligere information kontakt den græske ambassade på tlf. 3311 4533. 

Øvrigt

Det er almindeligt at give 5-10 % i drikkepenge på restauranter. Glem ikke stuepigen og chaufføren på udflugter. Det anbefales, at drikke vand på flaske.

"Timian-duftende bakker, blinkende havbugter og et varmt folkefærd"

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly