Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


support

Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Sahl Hasheesh

"Velkommen til et afslappende ophold med masser af sol og badning.

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Flybillet

Rejsemål Sahl Hasheesh

Nyt, luksuriøst turistområde

Sahl Hasheesh er et turistområde ca. 18 km syd for Hurghada Lufthavn med spektakulære omgivelser i Sahl Hasheesh Bay. Området er et af de nyeste og mest eksklusive, og her finder du lange kyststrækninger med nogle af de bedste sandstrande ved Rødehavskysten. Området er lettere kuperet, hvilket kan give en smuk udsigt over bugten.

Sahl Hasheesh har en blanding af strandhoteller, ferielejligheder, villaer og shoppinggader. Der er gode muligheder for dykning og snorkling, hoteller tilbyder derudover også tennis, golf og squash.

Downtown og marinaen i Sahl Hasheesh

I Sahl Hasheesh-bugten ligger en række øer og koralrev med både lækker dykning og snorkling. Den nærliggende ø Abu Hasheesh er et naturreservat både over og under overfladen og har rigt og farvestrålende undervandsliv.

Atmosfæren er stille og rolig i Sahl Hasheesh, og du kan slappe af med gåture på Old Town-strandpromenaden med shopping og restauranter, besøge shopping centret Senzomall, ride en tur langs stranden eller besøge den 'sunkne by', som er et kunstigt rev for dykkere og snorklere. Ønsker du en aften med mere fart over feltet, kan du evt. besøge nærliggende Hurghada og gå på opdagelser der.

Afslapning og strandliv

Hotellerne i Sahl Hasheesh har deres egne strande, og de fleste strande er relativt lavvandede og velegnet til familier med børn. Området er sikret og beskyttet og ganske luksuriøst. Velkommen til Rødehavet og et afslappende ophold med masser af sol og badning.

Sahl Hasheesh fakta

Afstande

Sahl Hasheesh-Hurghada 26 km
Sahl Hasheesh-Cairo 477 km
Sahl Hasheesh-Luxor 285 km
Sahl Hasheesh-Safaga 39 km

Flyvetid Danmark-Egypten

Omkring 5 timer til Hurghada.

Transfer

Omkring 35 minutter fra Hurghada Lufthavn til det første hotel.

Rejselederservice

I Sahl Hasheesh har vi begrænset rejselederservice, men vi besøger dit hotel i løbet af ugen. Vi er altid tilgængelige på telefonen. Hvis vi kun har et meget begrænset antal gæster i området, kan servicen være begrænset til servicetelefonen i løbet af en del af sæsonen.  


Strandene

 Lavvandede sandstrande med koraltoppe. Mindre strande ved lagunerne.

Børnevenligt 

Roligt, aflukket og sikret område med lidt trafik, lavvandede sandstrande. 

Befolkning

Turistby uden fastboende lokale.

Transport

I selve Sahl Hasheesh er der ingen taxaer, så man kommer rundt med tuktuk, minitog (der passerer de fleste hoteller flere gange i timen) eller bådservice. Cykeludlejning. Bus til Hurghada afgår hver time.

Underholdning

Diskoteker og natklubber er tilgængelige på de fleste større hoteller. Nattelivet i byens centrum er forholdsvis roligt. Shopping foregår i centrum, hvor du også kan finde butikker og restauranter.

Sport & aktiviteter

Perfekt til vandaktiviteter såsom dykning, sejlads, snorkling, windsurfing og meget mere. Ridning, golf, squash og tennis.

At spise ude

De fleste hoteller har egne restauranter, men der er også restauranter i centrum og marinaen. Frokost fra ca. 70 DKK. Aftensmad fra ca. 100 DKK. Lokale øl fra omkring 20 DKK.

GOOGLE REMARKETING CODE