Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Rejsebetingelser

Pkt. 10 – Personlige oplysninger

Detur Danmark behandler alle personoplysninger ifølge gældende lov. For os er ansvarlig omgang med personoplysninger, der indsamles som led i driften af vores virksomhed, afgørende for vores forretningsmål og omdømme. Du kan se hele Detur Danmarks Privatlivspolitik her

Vores indsamlede personoplysninger gemmes i vores eget it-netværkssystem, TourVisio, og anvendes, så vi kan overholde vores forpligtigelser i forbindelse med løbende administration af dit kundeforhold, herunder bestilling af rejser og leverance af vores øvrige produkter (som fx visumansøgninger, rejseforsikringer, transferservices mv.), fakturering, markedsføring mv. Nødvendige personoplysninger videregives til vores samarbejdspartnere såsom flyselskaber, forsikringsselskaber og lokale agenter. Dine personoplysninger anvendes også, så vi kan give information vedrørende din rejse.  

Personoplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de er indsamlet, medmindre opbevaringen er nødvendig for at opfylde nationale lovkrav, herunder lovpligtige opbevaringsperioder i forbindelse med bogføring mv. 

Når du benytter Detur Danmarks ydelser på detur.dk, ved kontakt med vores rejsekonsulenter eller hos en af vores samarbejdspartner, giver du samtidig dit samtykke til, at Detur Danmark må behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Bekræftelse af rejsen samt billetter, bestillingsbekræftelse og rejsedokumenter sendes til den adresse, som opgives for den hovedrejsende.

Du kan til enhver tid anmode om indsigt i de personoplysninger, som Detur Danmark er i besiddelse af, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Endvidere kan du anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv samt tilbagetrække et samtykke til behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at gøre én eller flere af dine rettigheder gældende, bedes du kontakte os på e-mail: info@detur.dk eller kontakte os skriftligt på nedenstående adresse. Din anmodning vil blive behandlet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

Adresse:
Detur Denmark ApS
Gothersgade 103, 3. sal 
1123 København K.