Granada Luxury Resort & Spa

https://www.detur.dk/static/alanya_granada_luxury_resort_spa_s_granad/alanya_granada_luxury_resort_spa_s_00_granad.jpg

Sæson:


Et luksushotel med alle de faciliteter, man kan ønske sig

Granada Luxury Resort & Spa ligger i det populære Ökurcalar-område, ca. 30 km vest for Alanya. Oplev den varme og luksuriøse atmosfære, hvor personalet gør alt for, at gæsterne skal trives. Hotellet har ikke mindre end syv forskellige a la carte-restauranter (heraf tre som er åbne i vintersæsonen).

Langs stranden har Granada Luxury Resort & Spa et stort poolområde med flere pools, rutsjebaner, liggestole og parasoller. Hotellets private badebro (ikke åben i vintersæsonen) byder på den perfekte afslapning, hvor du kan sidde og nyde udsigten over Middelhavet med en god drink. For dem, der hellere vil bygge sandslotte, er der en lille børnevenlig sandstrand, der passer perfekt til børnefamilier. Hotellet byder også på masser af forskellige aktiviteter/faciliteter som fx bowling, biograf, miniklub, motionsrum, tennis, hamam (tyrkisk bad), sauna, massage mv (nogle mod betaling).


Værelserne

Rummelige og elegant indrettede værelser.

Standardværelser
 (26-36 m2) med dobbeltseng eller to separate senge med mulighed for to ekstraopredninger i lænestol, der kan slås ud, eller sovesofa. Der kan således være plads til 3 voksne + 1 barn under 12.

Familieværelserne
 er i to etager med soveværelser i stueetagen og to senge på 1. sal. Der kan være plads til i alt 4 personer.
Alle værelser har telefon, tv, minibar, air condition, parket- og marmorgulv og balkon. Havudsigt mod tillæg.
Badeværelserne er udstyret med toilet, brusekabine (enkelte med badekar) og hårtørrer.
Der findes også nogle handikapværelser med brusekabine i stedet for badekar, samt værelser med connecting doors mod forespørgsel.


Måltider


All Inclusive

Øvrigt

Turist- og strandområde med passerende trafik. Bygget 2010. Totalt 598 værelser. Hæveautomat ca 1 km fra hotellet. Konferencemuligheder. Gratis trådløst internet i lobbyen og på værelset. Gratis badehåndklæder. Lyde fra hotellets poolområde og nærliggende moské kan opfattes som forstryrrende. Trapper og niveauforskelle.

Bemærk at badebroen først åbner i starten af maj afhængig af vejret.


Adresse:
Alara Tourism Center, Ökurcalar, Alanya – Antalya

Tlf./Fax:
+90 242 510 07 07 // +90 242 510 07 17

 


Hotelfaciliteter

AFSTANDE

GENERELLE FACILITETER

RECEPTION

POOLS

  • Indendørs pool
  • Børnepool
  • Voksen-pool
  • Vandrutsjebaner
: betalt service