Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Obs:

Tors 22/2: 09:00-18:00 

Fre 23/2: 09:00-18:00

Man 26/2: 09:00-18:00 

Abora Catarina

Abora Catarina

Stort og velholdt hotel i udkanten af Playa del Inglés
Hotellet Abora Catarina ligger op til hovedgaden i Playa del Inglés men uden at man mærker synderligt til det. Hotellet ligger rigtigt tæt ved de berømte klitter ved Maspalomas, og det tager ikke lang tid at gå derhen. Abora Catarina er velegnet til familier med sin brede vifte af aktivitetstilbud. Her finder du fitnesscenter, tennisbane, dart, bowling, legeplads og børneklub samt en stor swimmingpool. Poolen er opdelt i tre dele med separat børnepool og jacuzzi (den midterste pool er ikke opvarmet), og denne er centrum for animationsteamet, der underholder 6 dage om ugen.

På hotellets område finder du flere barer, en café (mod tillæg) samt buffet-restauranten, hvor bla. All Inclusive indtages. Der er mulighed for at spille dart, bordtennis og rigtig tennis, og der er et større fitness center gratis til rådighed.

En kort gåtur fra hotellet ligger flere shopping muligheder, og Playa del Inglés’ centrum ligger omkring en kilometer væk. Hotellet tilbyder transport til stranden 3 gange om dagen. Hotellets underholdning team tilbyder forskellige aktiviteter og underholdning flere gange om ugen.

Måltider
Morgenmad / Halvpension / All Inclusive

Værelserne
Store, klassisk indrettede standardværelser (36 m2) med udsigt mod gaden eller pool-området. Værelserne er udstyret med to enkeltsenge eller en dobbeltseng med mulighed for ekstra opredning på sovesofa. Der er således plads til i alt 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn under 12 år.
Alle værelser har klinkegulve, aircondition (kun kold luft), minibar og safetybox (begge mod tillæg), satellit-tv og balkon eller terrasse. Badeværelserne har brusekabine, toilet og hårtørrer.

Øvrigt
Turistområde med flere hoteller i nærheden, hvor der kan være lyde, der kan virke forstyrrende. Bygget i 1975 og renoveret i 2003 og 2017. Skiftede navn fra IFA Catarina op til sæson 17/18. Større renovering i gang op til vintersæson 17/18. I alt 402 værelser i en bygning på i alt 5 etager. Der er flere elevatorer til rådighed. Der er trådløst internet i hele området mod merpris, men i lobbyen er wifi gratis. ATM (hæveautomat) og forskellige tilbud som frisør, læge og vaskeservice er til rådighed på hotellet, de fleste mod tillæg. Aircondition tages kun i brug i sommerperioden. Poolhåndklæder mod tillæg. På vores afgange over jul og nytår er der et tillæg for at deltage i henh. jule- og nytårsmiddag. Tillægget vil fremgå af din bestilling.

Adresse: Dept. Tirajana no 1, Playa del Ingles
Tlf: 0034 928 76 December 28
 


Hotelfaciliteter

AFSTANDE

GENERELLE FACILITETER

  • Elevator ( 8 )
  • Antal etager (inkl. stueetage) ( 5 )

RESTAURANT / BAR

POOLS

  • Børnepool
  • Voksen-pool
: betalt service