Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Lopesan Villa Del Conde

Lopesan Villa Del Conde

Luksushotel med landsbyfølelse
Lopesan Villa del Conde er et vidunderligt luksushotel, som er bygget som en lille traditionel kanarisk landsby med et torv i midten omgivet af små bygninger med haver. Hovedbygningens tårn er udformet som en kirke, og lobbyen, som er en nøjagtig kopi af øens ældste kirke, er fantastisk smuk og uforglemmelig.

Lopesan Villa del Condes hovedpool er formet som en lille sø og omgivet af palmer og en lille sandstrand. Her er også flere andre pools og en børnepool. Mange af disse er opvarmet (nov-marts). Hotellet har en virkelig fin spa-afdeling med indendørs swimmingpool og smuk udsigt over havet.

Lopesan Villa del Conde tilbyder også flere barer, buffet- og a la carte-restauranter, pool, minigolf, tennisbane, bordtennis og et animation team, der arrangerer aktiviteter og daglig underholdning. Nedenfor hotellet ligger strandpromenaden – velegnet til en fredfyldt gåtur i solnedgangen, og golfbanen ligger lige om hjørnet. Stranden og Meloneras’ centrum ligger inden for gåafstand. Nogle aktiviteter/faciliteter mod tillæg.

Værelserne
Lyse, rummelige og traditionelt indrettede standardværelser (43 m2) til to personer med mulighed for en ekstra opredning i sovesofa. I værelserne er i alt plads til 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn. Alle værelser har dobbeltseng, telefon, satellit-tv, minibar (mod tillæg), flisebelagt gulv, air condition og møbleret balkon eller terrasse. Rummeligt badeværelse med bruser, badekar, bidet, to håndvaske, toilet og hårtørrer. Alle værelser er røgfrie.

Fem handikapvenlige værelser på anmodning (badeværelsesdør er 80 cm bred).

Måltider
Morgenmad / Halvpension

Øvrigt
By/turistområde med trafik, folkeliv og støj fra hotellets underholdning kan opfattes som forstyrrende. Bygget i 2004 og løbende renoveret. I alt 561 værelser fordelt på ti bygninger. Elevator. Konferencefaciliteter. Wifi på hele resortet (mod tillæg), dog er der gratis wifi i receptionsområdet. Poolhåndklæder udlånes. Sikkerhedsboks på værelserne mod tillæg. Ved check-in bedes om kreditkort for eventuelle udgifter i løbet af opholdet. Hotellet tillader ikke mænd i shorts på i restauranterne om aftenen. Hotellet arrangerer også transport til begge golfbaner Meloneras Golf og Maspalomas Golf. På vores afgange over jul og nytår er der et tillæg for at deltage i henh. jule- og nytårsmiddag. Tillægget vil fremgå af din bestilling.

Adresse: c / Mar Mediterraneo 7, E-35100 Meloneras, Gran Canaria
Telefon: +34 928 56 32 00
 


Hotelfaciliteter

AFSTANDE

  • Lufthavn i Gran Canaria Airport - 40 km
  • Strand ( Maspalomas Beach - 800 m )
  • Lokalt centrum ( Meloneras Center - 500 m )
  • Hovedcentrum ( Playa del Inglés - 4 km )

GENERELLE FACILITETER

  • Opført år ( 2004 )
  • Antal etager (inkl. stueetage) ( 7 )
  • Elevator ( 10 )
  • Elevator til alle etager

RECEPTION

POOLS

  • Voksen-pool
  • Børnepool
: betalt service