Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Lopesan Costa Meloneras (incl. 3xMeloneras og 2xMaspalomas)

Lopesan Costa Meloneras (incl. 3xMeloneras og 2xMaspalomas)

Golfpakke inkluderet:
3 x Meloneras
2 x Maspalomas
Golfshuttle

Tee-tider
Send os dine ønsker om tee-tider på golf@detur.dk eller +45 70206776, HUSK at oplyse reservationsnummer. Du vil før afrejse få tilsendt en golfvoucher med de bekræftede tee-tider, som du bedes fremvise i golf klubben inden tee-off. 

Stort og dejligt hotel på Gran Canaria – golfferie på 1. klasse
Velkommen til et reelt 1. klasses resort og et af de største og flotteste på øen. På Lopesan Costa Meloneras har du alt, hvad der skal til for at have en virkelig behagelig ferie, hvor du kan krydre afslapning med golf. Hotellet er smagfuldt indrettet og lægger stor vægt på service.

Lopesan Costa Meloneras er omgivet af en stor have med masser af grønne områder og flere poolområder. Hovedpoolen er et stort og flot infinitybassin. Her er også tre mindre pools, børnepool og jacuzzi. Alle disse (undtagen hovedpoolen) opvarmes i november-marts. Er du til stranden, ligger Maspalomas strand ca. 300 m og nogle trin fra hotellet.

Du finder på Lopesan Costa Meloneras også en stor spa-afdeling, og endvidere er her flere barer, buffetrestaurant og fire a la carte-restauranter, fitnessrum, minigolf, tennis, golf, billard, bordtennis, og et underholdningsteam arrangerer træning og underholdning i løbet af dagen. I tilknytning til hotellet er et kasino (18 år aldersgrænse). Nogle aktiviteter / faciliteter mod tillæg.

Værelserne
Dette golftilbud inkluderer ophold i standardværelse (35 m2) for to personer. Enkeltværelse mod tillæg. Værelserne er rummelige, komfortable og klassisk indrettede. Alle værelser har to separate senge eller dobbeltseng, sikkerhedsboks (mod tillæg), klimaanlæg, telefon, satellit-tv, marmorgulve, minibar (mod betaling) og stor balkon eller terrasse. Værelser med udsigt til pool eller haven er mod tillæg. Badeværelserne har badekar, bruser, hårtørrer og toilet. Alle værelser er røgfrie.

Måltider
Morgenmad / Halvpension

Gæster til jule- eller nytårsaften;
Obligatorisk tillæg for julemiddag:
440 kr. for rejsende med Morgenmad eller Halvpension
Obligatorisk tillæg for nytårsmiddag:
740 kr. for rejsende med Morgenmad eller Halvpension
Disse indgår ikke i valgte måltider. Tillægget bliver tilføjet til rejsens pris og fremgår af din bestilling, inden du bekræfter.

Øvrigt
By/turistområde med trafik, folkeliv og hotellets underholdning kan virke forstyrrende. Bygget i 2000. I alt 1136 værelser. 8 etager. Elevator. Konferencefaciliteter. ATM (hæveautomat) til rådighed på resortet. Gratis trådløs internet i lobbyen og mod tillæg på værelserne. Poolhåndklæder kan lånes mod tillæg. Parasoller, solstole og bar ved strand mod tillæg. Hotellet tillader ikke mænd med shorts på om aftenen, man skal generelt være pænt klædt på. Hotellet arrangerer transport til golfbanerne Meloneras Golf og Maspalomas. På vores afgange over jul og nytår er et tillæg for at deltage i henh. jule- og nytårsmiddag. Tillægget vil fremgå af din bestilling.

Adresse: c / Mar Mediterraneo 1, E-35100, Meloneras, Gran Canaria
Tlf: +34 928 154 400 


Hotelfaciliteter

AFSTANDE

GENERELLE FACILITETER

  • Opført år ( 2000 )
  • Antal etager (inkl. stueetage) ( 8 )
  • Elevator ( 12 )
  • Elevator til alle etager

RECEPTION

RESTAURANT / BAR

POOLS

  • Børnepool
  • Voksen-pool
: betalt service