Detur facebook
Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


support

Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Hotel Globales Tamaimo Tropical

Hotel Globales Tamaimo Tropical

Sæson:

Ægte spansk lejlighedshotel i Los Gigantes
Hotel Globales Tamaimo Tropical, der ligger 500 meter fra centrum af den charmerede ferieby Los Gigantes, er bygget i traditionel spansk stil. Hotelbygninger er placeret rundt om en frodig gårdhave med et solrigt poolområde, hvor du finder flere pools, også børnepool, perfekt til afslapning og badning. En af hotellets pools er opvarmet i vintersæsonen til en temperatur mellem 15-22 grader.

På Hotel Globales Tamaimo Tropical finder du også tennisbaner, bordtennis og billard. For børnene er en miniklub (4-12 år, ikke dansktalende). Hotellet byder også på en poolbar og buffetrestaurant samt et aktivitetsteam, der dagligt sørger for underholdning af forskellig art. Nogle aktiviteter/faciliteter mod betaling.

Hotel Globales Tamaimo Tropical ligger i den ældre bydel af Los Gigantes. I nærheden af hotellet findes flere restauranter og butikker, og centrum er i gåafstand, men ikke langt fra hotellet kan du også tage bussen til centrum. Hotellet ligger tæt på havet med god udsigt til kystens imponerende klipper, der tårner sig op over havet. Den nærmeste strand er Playa de Rena, en sortsandsstrand, der ligger 1 km fra hotellet.

BEMÆRK: Hotellet renoverer værelser henover vintersæsonen, bl.a. renovering af aircondition og balkoner, og af sikkerhedsmæssige årsager og for at undgå støj for gæster vil gæster ikke blive indlogeret i bygningen, hvor renoveringen af værelser foregår. Arbejdet ventes at foregå indtil ultimo april. Af sikkerhedsmæssige årsager vil hotellet også lukke (og renovere) poolområdet, der ligger nærmest bygningen, hvor der bliver renoveret værelser. Det medfører, at en pool og børnepool vil være lukket i samme periode. Arbejdet foregår i tidsrummet 8.30-17 fra mandag til lørdag. Støj ifbm. de forskellige renoveringer kan forekomme og virke forstyrrende.

Værelserne
Lejlighederne er lyse og farverigt dekoreret i blå og hvide farver og er udstyret med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, loftventilator, sikkerhedsboks (mod betaling), telefon og satellit-tv. Gulvet er flisebelagt. Lejlighederne har en møbleret balkon eller terrasse, og de fleste med udsigt ind mod hotellets have og poolområde. Badeværelserne er med bruser eller badekar med bruser, toilet og hårtørrer. Alle lejligheder er røgfrie.
Et-værelses lejligheder (33 m2, studio) for op til to personer er kombineret sove og opholdsrum. Mulighed for ekstra opredning i sovesofa. I opholdsrummet er en simpel køkkenkrog med komfur, mikrobølgeovn og køleskab. Kaffemaskine og kedel på forespørgsel.
To-værelses lejligheder (47 m2) for op til fire personer er med et soverum og opholdsrum med en køkkenkrog. Mulighed for ekstra opredning i foldeseng. I opholdsrummet er en simpel køkkenkrog med komfur, mikrobølgeovn og køleskab. Kaffemaskine og kedel på forespørgsel.

Måltider
All Inclusive

Øvrigt
Hotel Globales Tamaimo Tropical er beliggende i turist- og centrumområde med trafik og støj fra bylivet, en nærliggende kirke og hotellets poolområde og underholdning kan virke forstyrrende. Hotellet er bygget i 1989/1997 og består af to sammenhængende fire-etagers bygninger med i alt 410 værelser. Elevator. I 2014 fik den ene bygning renoveret alle badeværelser. WiFi tilgængelig på hele hotellet (mod betaling), og sikkerhedsboks koster ca. 25 euro om ugen + 10 euro i depositum (vintersæsonen 18/19). Hæveautomat/ATM findes lige udenfor hotellet og ca. 50 m til nærmeste minimarked.

Adresse: Calle la Hondura, s/n, 38683 Puerto de Santiago, Santa Cruz de Tenerife
Tlf: +34 922 86 06 38
 


Hotelfaciliteter

AFSTANDE

GENERELLE FACILITETER

RECEPTION

POOLS

  • Børnepool
  • Voksen-pool
: betalt service
GOOGLE REMARKETING CODE