Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Sentido Ixian All Suites

Sentido Ixian All Suites

Sæson:

Ferie for voksne i luksuriøse omgivelser
Sentido Ixian All Suites er et moderne, eksklusivt hotel for voksne (aldersgrænse 16 år). Hotellet er det oplagte valg til parret, der ønsker en afslappende ferie i private omgivelser, da der bl.a. tilbydes værelser med adgang til privat swimmingpool.

Hotellet ligger i skønne omgivelser ved stranden i udkanten af byen Ixia, og i gåafstand til hyggelige restauranter, barer og små butikker. Sentido Ixian All Suites byder på et behageligt og solrigt poolområde med to swimmingpool - hvoraf den ene er med saltvand. På området finder du ydermere en inden- og udendørs bar, buffetrestaurant, a la carte-restaurant, minimarked, smykkeforretning, spa-center med mulighed for Hammam, fitness og billard. Til de aktive feriegæster er der desuden mulighed for bl.a. yoga, aquafitness og pilates. Nogle faciliteter/aktiviteter er mod tillæg.

Blot et stenkast væk finder du hotellets private strand med tilhørende solsenge og parasoller, som er gratis for hotellets gæster. Bemærk at All Inclusive ikke gælder på stranden.

Værelser
Alle værelserne er nydeligt indrettet med moderne møbler i lyse farver. Værelserne er udstyret med stor dobbeltseng, aircondition (afhængigt af vejret), telefon, satellit-tv, sikkerhedsboks og minibar (mod betaling). Badeværelserne har badekar eller bruseniche, toilet og hårtørrer.
Suite med privat pool (46 m2) har en træterrasse med møbler og direkte adgang til privat pool (20-40 m2). Badeværelset er desuden udstyret med en jacuzzi.
Premiumværelse med have-udsigt (30 m2) har balkon med møbler, så du kan nyde udsigten over hotellets have. Badeværelset er desuden indrettet med en jacuzzi og separat bruseafsnit.
Premiumværelse med privat pool (33 m2) er indrettet med et lille sideområde og fra værelset er direkte adgang til privat pool.

Måltider
Morgenmad, halvpension, All Inclusive

Øvrigt
Hotellet ligger i et roligt område, hvor lyde fra hotellets pool og nærliggende hoteller kan virke forstyrrende. Hotellet blev bygget i 2008, renoveret i 2018. I alt 102 værelser. Elevator. Gratis Wifi på hele hotellet samt på hotellets private strand. Mod betaling er der også adgang til en internetcafe. Hæveautomat 300 m. fra hotellet. Gratis poolhåndklæder. Transferbussen kører ikke helt op til hotellets adgang, men vil parkere i nærheden. A la carte-restaurant gratis 1 gang pr. ophold for gæster med halvpension og 2 gange pr. ophold for gæster med All Inclusive.

Græsk skat på Overnatning
Pr. 1. januar 2018 indførte Grækenland en skat på alle overnatninger på hoteller og hotellejligheder. Skatten beregnes ud fra hotellets officielle, græske klassificering (og ikke Deturs), og beregnes pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Kat 1-2* : 0,50 € | Kat 3* : 1,50 € | Kat 4* : 3,00 € | Kat 5* : 4,00 €
Ansvaret for ”Overnatningsskatten” påhviler hotellet og skal både opkræves og indbetales til de græske skattemyndigheder af dette. Du opkræves derfor direkte af hotellet og skal betale direkte til dette.
 


Hotelfaciliteter

AFSTANDE

GENERELLE FACILITETER

RECEPTION

RESTAURANT / BAR

POOLS

  • Voksen-pool

STRAND

  • Hotellets strand ( IXIA BEACH )
: betalt service