Detur facebook
Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


support

Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn: 09:00-18:00

Rixos Sharm el Sheikh

Rixos Sharm el Sheikh

Luksuriøs ferie på 5-stjernet resort i Sharm el Sheikh
Rixos Sharm el Sheikh, der ligger lige ud til Rødehavet med egen strand, er et lækkert resort med hele 10 pools, heriblandt lagune, afslapningspool og børnepools. Her er også tre vandrutsjebaner (minimumshøjde 120 cm). Nogle pools opvarmes om vinteren. Så her kan hele familien have en god og sjov vinterferie med badning, sol og afslapning ved poolen og Rødehavet.

Rixos Sharm el Sheikh tilbyder flere udendørs og indendørs barer, strandbar, cafeteria,  to natklubber samt buffetrestaurant – på restaurant Zodiac er der børnebuffet. Desuden er her seks a la carte restauranter (et besøg er inkluderet, nogle madvarer mod tillæg – husk bordreservation).

Desuden finder du på hotellet også spa, sauna, hamam og fitnesscenter (minimumalder 16 år) samt mulighed for billard, bordtennis, tennis, basketball, beachvolley, aerobics, vandsport m.m. Nogle faciliteter/aktiviteter mod ekstra betaling. Der bliver dagligt arrangeret underholdning samt live musik og temaaftner et par gange om ugen. For de små er der legeplads, legerum og miniklub (4-12 år, ikke dansktalende).

Bemærk; Fra 16/1 renoverer hotellet deres lagunepool og omkringliggende område. Renoveringen kan medføre noget støj. Arbejdet vil vare ca. 1 måned.

Værelserne
Alle værelser er udstyret med klinkegulv, aircondition, sikkerhedsboks, balkon eller terrasse, satellit-tv, telefon, elkedel, kaffe/te sæt og minibar (med læskedrikke og øl).
Superiorværelse (37m2) har plads til i alt 3 personer med 3. person på ekstra opredning. Badeværelset er udstyret med badekar, toilet og hårtørrer.
Deluxeværelse (50 m2) har plads til i alt 3 voksne + 1 barn under 12 år på sovesofa (ekstra opredning). Badeværelset er udstyret med badekar eller brusekabine og toilet og hårtørrer.
Familieværelse (58 m2) har plads til i alt 4 personer i to værelser med dør imellem. Her er én dobbeltseng og to enkeltsenge. Badeværelset er udstyret med brusekabine, toilet og hårtørrer.

To handicapværelser til rådighed på forespørgsel.

Måltider
All Inclusive

Gæster til jule- eller nytårsaften;
Obligatorisk tillæg for julemiddag:
600 kr. for rejsende med All Inclusive
Obligatorisk tillæg for nytårsmiddag:
1.200 kr. for rejsende med All Inclusive
Disse indgår ikke i valgte måltider. Tillægget bliver tilføjet til rejsens pris og fremgår af din bestilling, inden du bekræfter.

Øvrigt
Hotellet ligger i et roligt turistområde, hvor let støj forekommer fra omgivelserne og hotellets eget poolområde. Hotellet er bygget i 2009 og renoveret i 2017. Det består af en hovedbygning og 17 anneksbygninger med i alt 695 værelser. 4 Elevatorer. Konferencefaciliteter.  Wifi uden beregning på hele hotellets område. På hotellets strand er solsenge og parasoller til rådighed, adgang til vandet sker ad 147 m lang badebro henover koralrevet. Poolhåndklæder til rådighed. Supermarked, minimarked, frisør, butikker og hæveautomat på hotellet.

Adresse Nabq Bay, Sharm el Sheikh
Tlf +20693710210


Hotelfaciliteter

AFSTANDE

GENERELLE FACILITETER

RECEPTION

POOLS

  • Børnepool
  • Voksen-pool
  • Vandrutsjebaner
: betalt service
GOOGLE REMARKETING CODE