Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn:09:00-18:00

Rejsemål Antalya

Antalya – Storby og badeferie i ét

Antalya er en dejlig varieret tyrkisk storby, og byen strækker sig langs en smuk bugt med sandstranden Lara Beach og den 8 km lange strand Konyaalti. Strandene afbrydes ganske abrupt af imponerende, stejle klipper og fantastiske formationer. Her kan du hoppe i vandet fra klipperne eller anlagte badeterrasser. Her kan du også nyde synet af det brusende, 23 m høje Düden-vandfald, der udspringer i Taurusbjergene. 

Alle gyder og gader fører ned til Yat Limani, Antalyas gamle havn, der ligger godt i læ af de høje og stejle klipper. Fra den gamle forsvarsmur omkring den gamle by kan man sidde længe og kigge på livet på havnen, fiskerne der renser garn eller kaptajnen på rundtursbåden, der forsøger at få den sidste plads fyldt ud. 

Kombiner sol og strand med kultur og historie

I Antalya er turister en del af hverdagen, og byens centrum summer af liv. Her kan du prutte dig til gode priser på guld og smykker, tæpper og krydderier, lædervarer, sko, kopi-varer eller den ægte vare, alskens souvenirs og kunsthåndværk. 

Den gamle by, Kaleiçi, er Antalyas historiske hjerte og et studie i bygningsværker fra romersk, byzantinsk, seldsjukkisk, ottomansk og moderne tid. Her er der rig mulighed for at handle eller blot slentre gennem de smalle, hyggelige gyder. Nyd de bougainvilleaklædte små huse, et glas te eller en kop kaffe på en af udendørs-caféerne. Eller gå i dybden med Alanyas symbol, Yivli Minare-minareten og den sekskuplede moské (der i dag huser Det etnografiske Museum) fra 1200-tallet, eller den smukke byport rejst til ære for Kejser Hadrian i år 130 fvt. 

Når mørket falder på, fyldes aftenen med lydene fra restauranter, barer og diskoteker. 

Mange muligheder for udflugter

En rejse til Antalya er den perfekte mulighed for at kombinere din sol-og badeferie med både shopping, kultur og historie. Byen er et glimrende udgangspunkt for udflugter i det omkringliggende område til fx de gamle romerske seværdigheder og ruiner i Perge, Termessos og Phaselis og ikke mindst til kalkstensklipperne i Pamukkale. 

Vores hoteller ligger både langs Konyaalti og Lara Beach, og vi har også udvalgt et par små, hyggelige hoteller i Kaleiçi - den gamle bydel, hvis du vil være tæt på det hele.

Antalya

"By og badeferien samlet i én pakke"

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly

Afbudsrejser

Vælg rejse fra