Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn:09:00-18:00

Rhodos By

Rejsemål Rhodos by

Ferie i Rhodos by

Rhodos by er øens største by beliggende på øens nordspids omgivet af to strande. Den historiske bymidte er på Unescos liste over bevaringsværdig kulturarv. Det er blandt de bedst bevarede middelalderbyer i Europa.

Byen kan inddeles i 4 områder; den nordlige del, som er den nyeste med en masse moderne butikker og hoteller, Mandraki havnen, som er præget af hyggelige cafeer, den sydlige del, som hovedsageligt er boligområder og den historiske bymidte, som er omringet af den oprindelige bymur.

Det er også her, at man kan opleve Johanitterriddernes imponerende fæstningsværk, Stormesterens Palads, samt moskéer og minareter fra 1300- tallet. Alle historiske levn, der bærer vidnesbyrd om byens og Rhodos' hæsblæsende og fascinerende historie.



Fakta

Badning

Rhodos strande byder på klart og turkisblåt vand. 
Ellis Beach er Rhodos bys hovedstrand beliggende på byens østlige side, hvor den ligger lidt i læ for vinden. Den er ca 500 m lang og her er vandet knapt så dybt som på den vestlige strand. Den vestlige strand er 800 m lang og er kendt som Windy Beach, fordi det ofte blæser her. Begge strande består hovedsageligt af små sten og her er mulighed for at leje solstole og parasoller.

Børnevenlighed

Fortovene er smalle i Rhodos By og er derfor svært fremkommelige med barnevogn og klapvogn. Gaderne er smalle og traffikken kan være tæt i højsæsonen. Vandet ved de to strande bliver hurtigt dybt, og især ved Windy Beach kan bølgerne være høje. Der er en offentlig legeplads tæt ved den gamle bydel.

Flyvetid

Omkring 3,5 timer fra Danmark til Rhodos lufthavn.

Transfer

Omkring 20-50 minutter fra lufthavnen til det første hotel afhængigt af beliggenhed og trafik. 

Afstande

Rhodos by - Lufthavnen 20 km
Rhodos by - Ixia 4 km
Rhodos by - Ialyssos 7 km
Rhodos by - Faliraki 15 km
Rhodos by - Lindos 49 km  

Guideservice

Der vil være guideservice pr. telefon og ugentlig besøg.

Indbyggerantal

Rhodos By er øens største by med omkring 60.000 indbyggere.

Trafikforbindelser

Der er gode forbindelser med offentlig transport i Rhodos By. Det er nemt at benytte både lokalbusser og taxaer. Fra havnen kan man endda tage på endagstur til Marmaris eller de omkringliggende øer med færge. 
Bus til Faliraki, Ixia eller Ialyssos koster omkring 2€. Taxa til lufthavnen komster omkring 20€.

Forlystelser

Rhodos By er kendt for sit natteliv og her finder man barer, natklubber og et kasino.

Shopping

Rhodos by byder på øens største og bedste udbud af shopping muligheder. Byens største shoppinggade hedder Ethnarchou Makario. Her finder man mange tøjbutikker, herunder internationale mærkevarebutikker. Gaden er omgivet af en del mindre gågader med et væld af små butikker. 
Ved Mandraki havnen finder man Neo Agorá, som byder på boder med frugt og grønt, delikatesser, fiskehandlere og slagtere. 
I den gamle bydel,  finder du en del souvenirbutikker, hvor man ofte kan prutte om priserne på f.eks. guld og læder.

Sport & aktiviteter

Her er gode muligheder for vandsport som windsurfing, vandski, paragliding og jet ski. I nærliggende Faliraki kan man besøge det store vandland eller prøve gocart. Der er mulighed for at leje cykler eller opleve øen fra hesteryg. Man kan også besøge Kalithea kilden som ligger mellem Rhodos By og Faliraki. Her har vandet en konstant temperatur på 19 grader.

Tilgængelighed

Smalle gader med en del trafik og smalle fortove.

At spise ude

Restauranterne har et stort udvalg både fra det græske og internationale køkken. Især i den gamle bydel finder man et væld af små hyggelige steder. Det er også her man finder frisk fisk og skaldyr på menuen.

"Historisk bymidte og hyggeligt byliv"

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly