Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn:09:00-18:00

Kolymbari

Rejsemål Kolymbari


Kolymbari – traditionelt fiskerleje

Kolymbari ligger smukt på Kretas nordvestkyst. Med majestætiske klipper og bakker på den ene side og Middelhavet på den anden er dette lille, traditionelle fiskerleje et stille og roligt sted. Og hvad der måtte mangle af natklubber og deslige, opvejes til fulde af hyggelige tavernaer, gode fiskerestauranter, strand og dejlige omgivelser.

Tavronitis – oplev det ægte Kreta

Tavronitis er en lille by lige ved Kolymbari. Den er omgivet af olivenlunde og appelsinlunde. Byen passer til dig, som holder af fred og ro og som ønsker at opleve det ægte Kreta. Her bliver man en del af den græske hverdag. På cafeerne bliver der spillet backgammon og på restauranterne serveres traditionelle græske retter. Stranden er 3 km lang og der er masser af plads mellem solstolene.

Sand, vand og strand

Stranden ved Kolymbari er lang og ideel, hvis du er på udgik efter et stille og roligt sted at slikke solskin. Sandet er en blanding af sand og småsten, og her er ikke specielt turistet, så det er altid muligt at finde en solplet. Vandet er lavt tæt ved kysten men bliver dog hurtigt dybt. Du kan også besøge Balos-stranden i nærheden, som er kendt for sit hvide sand, som giver vandet et næsten smaragd-agtigt skær.

Trekking og udflugter

Bakkerne og klipperne omkring Kolymbari er nærmest et paradis, hvis du godt kan lide at trekke. Der er velafmærkede ruter, så du ikke farer vild, og fx ruten op til landsbyen Afrata er en nydelse for de viljestærke. Mindre kan dog også gøre det, og ruterne i nåleskovene er for alle. Tæt på Kolymbari ligger i øvrigt det græsk-ortodokse, historiske kloster Gonia, som afgjort er et besøg værd.

Der er ca. 30 km til Chania og 10 km til Platanias øst for Kolymbari, og her er det nemt at komme til med bus, hvis du ønsker at shoppe eller udforske nattelivet.

Se også

 

"Stranden ved Kolymbari er lang og ideel..."

Bestil online

  • Fly & hotel
  • Kun fly