Pkt. 4 - Ændring og afbestilling inden afrejse
A. På rejsebureauets foranledning
Rejsebureauet har ret til at ændre eller aflyse rejsen på følgende vilkår: Såfremt rejsebureauet inden afrejse aflyser rejsen, skal kunden hurtigst muligt informeres herom. Det samme gælder, hvis det inden afrejse viser sig, at rejsebureauet ikke vil kunne levere de aftalte ydelser eller, at ydelserne vil være af ringere kvalitet end aftalt.
Såfremt en ændring medfører, at rejsens økonomiske værdi falder, har kunden ret til at modtage et nedslag i prisen, som svarer til værdiforringelsen. Dette gælder dog ikke for ændringer eller uregelmæssigheder, som almindeligvis må betragtes som bagatelagtige.
Samtidig med at rejsebureauet informerer kunden om aflysningen eller ændringen, skal kunden informeres om, hvilke beføjelser kunden har, og hvordan kunden i øvrigt skal forholde sig. I tilfælde af, at rejsebureauet aflyser rejsen, uden at det skyldes den rejsendes egne forhold, har kunden ret til at opsige rejseaftalen og få tilbagebetalt samtlige indbetalte beløb.(Dog ikke eventuelle tidligere gebyrer, årsrejseforsikring og afbestillingsforsikring.)Kunden kan også vælge i stedet at deltage i en anden pakkerejse efter eget valg, såfremt arrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger og tab kan tilbyde dette. Dette gælder også, såfremt det med sikkerhed kan forudses, at rejsen vil blive misligholdt væsentligt af rejsebureauet. Såfremt kunden vælger at deltage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen. Vælger kunden at deltage i en pakkerejse af ringere værdi, skal rejsebureauet tilbagebetale prisforskellen.
Kunden har dog ikke ovenstående beføjelser, hvis aflysningen skyldes, at antallet af indtegninger 6 uger inden afrejse er under 75% af det antal pladser, rejsebureauet har til rådighed på den pågældende flyserie/rundrejse. I så fald skal de indtegnede kunder informeres skriftligt om aflysningen senest 3 uger inden den planlagte afrejsedag.
Lider kunden økonomisk tab som følge af rejsebureauets ændringer eller som følge af pakkerejsens aflysning, har kunden krav på erstatning i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler, med mindre aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes:
1) at antallet af tilmeldte til en pakkerejse er mindre end det ovenfor anførte minimum, og skriftlig meddelelse herom er kommet frem til kunden senest 3 uger inden afrejsedag
2) kundens egne forhold
3) en uvedkommende tredjemand eller udefra kommende omstændigheder (force majeure) som ikke med passende omhyggelighed kunne have været forudset ved aftalen indgåelse eller været undgået eller afbødet af rejsebureauet eller nogen, som rejsebureauet er ansvarlig for.
Kunden har endvidere krav på erstatning, hvis rejsebureauet har garanteret (tilsikret) visse egenskaber ved pakkerejsen, og disse efterfølgende ikke vil kunne blive leveret.
Vil kunden gøre krav gældende, skal kunden give rejsebureauet meddelelse herom inden rimelig tid, efter kunden har fået oplysning om ændringen eller aflysningen. Gør kunden ikke dette, bortfalder retten til at gøre krav gældende. Ved rimelig tid forstås, med mindre andet oplyses, 3 uger efter modtagelse af ændringsbesked.
B. Ændringer og aflysning på kundens foranledning
1) Ændringer
Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc., og forudsat at rejsebureauet bekræfter at en sådan ændring er mulig, gælder følgende regler:
Ved ændringer af rejser, der meddeles rejsebureauet og bekræftes af dette senest 30 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsebureauet berettiget til at opkræve et ændringsgebyr. Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringen medfører, dog min. kr. 150 pr. person.
Eventuelle prisforskelle i forhold til gældende prisliste opkræves hos eller refunderes til kunden.
Ændringsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum på rejsen.
Ændringer som ovennævnte, som meddeles rejsebureauet og bekræftes af dette senere end 30 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsebureauet berettiget til at betragte som afbestilling (jvf. nedenfor) og ny indtegning.
Ved ændring af en rejse, hvorpå der er ydet 3., 4., 5. eller 6. persons rabat/ekstrasengsrabat eller opkrævet tillæg for enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse: Se nedenfor under 2c.
2) Afbestilling
2a)
Kunden har ret til at afbestille rejsen på nedenstående vilkår, medmindre bureauet senest ved aftalens indgåelse har oplyst, at afbestilling grundet underleverandørens (f.eks. flyselskabers) forhold ikke kan ske uden, at hele rejsens pris er tabt.
Ved afbestilling af en rejse gælder følgende regler (pr. person):
a) Ved afbestilling senest 30 dage før den aftalte rejsedag tilbagebetales det af kunden indbetalte beløb med fradrag af et beløb svarende til depositum (kr. 1.000) samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer.
b) Ved afbestilling senere end 30 dage før og senest 21 dage før den aftalte rejsedag, har rejsebureauet ret til at beregne sig 50% af rejsens pris, dog minimum kr. kr. 1.000 samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer.
c) Ved afbestilling senere end 21 dage før og senest 7 dage før den aftalte rejsedag, har rejsebureauet ret til at beregne sig 75% af rejsens pris, dog minimum kr. 1.000 samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og gebyrer.
d) d) Ved afbestilling senere end 7 dage før den aftalte rejsedag, ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse uden afbestilling, har kunden ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling.
Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.
e) Ved afbestilling i tilfælde, hvor der er tale om flyvning med rutefly og rejsebureauet ikke kan få refunderet flybilletten fra flyselskabet, har rejsebureauet ret til at beregne sig, hvad der svarer til flybillettens pris samt depositum (kr. 1.000) samt evt. betalte gebyrer. Rejsebureauet skal overfor kunden dokumentere, at flybilletten ikke kan refunderes.
2b)
Kunden kan afbestille sin rejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige, smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder, der indebærer en vis fare for den rejsendes liv eller førlighed.
Såfremt Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut eller anden tilsvarende, behørig myndighed fraråder rejser til det pågældende område i den aktuelle ferieperiode, vil betingelserne for afbestilling normalt blive anset for opfyldt. Endvidere vil betingelserne for kundens afbestillingsret som udgangspunkt blive anset for opfyldt, hvis den pågældende begivenhed i øvrigt på tilstrækkelig objektiv måde findes fyldestgørende dokumenteret.
Afbestillingsretten kan ikke påberåbes, hvis kunden ved aftalens indgåelse var bekendt med den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindelig kendt. I tilfælde af kundens afbestilling grundet de opregnede begivenheder har kunden krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
2c)
Såfremt en slutbetalt rejse, hvorpå der er ydet 3., 4., 5. eller 6. personrabat/ekstrasengsrabat, ændres eller afbestilles af den rejsende, tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket rabatten for henholdsvis 3., 4., 5. og 6. person samt øvrige fradrag og gebyrer. Er rejsen ikke slutbetalt, vil prisen for de øvrige rejsende blive forhøjet med rabatten. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvor en afbestilling eller ændring medfører, at kunden efterfølgende skal have enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse.
Der kan gælde specielle regler for ændring og afbestilling af grupperejser.
3) Overdragelse af rejsen
Såfremt kunden ønsker at overdrage rejsen til en anden, der opfylder alle betingelser for at deltage i rejsen, betales et ændringsgebyr på kr. 150. ændringsgebyrer opkræves af f.eks. luftfartsselskabet. Det forudsættes dog, at hotellets eller flyselskabets regler ikke udelukker overdragelsen samt, at rejsebureauet underrettes herom hurtigst muligt efter overdragelsen og under alle omstændigheder inden pakkerejsens begyndelse. Kunderne hæfter begge for betaling af rejsen. Overdragelsen har ikke fundet sted, før Detur har bekræftet den skriftligt. Kunderne hæfter begge for betaling af rejsen. Rejser med rutefly vil som udgangspunkt ikke kunne overdrages senere end 30 dage før afrejsedagen. Rejser med charterfly kan ikke overdrages senere end 5 døgn før afrejsetidspunktet.
4) Navneændring
Hvis kundens navn skal ændres på bestillingsbekræftelsen/billet, fordi det enten er stavet forkert, fordi der mangler et mellemnavn, fordi kunden har ændret navn eller lignende, er Detur berettiget til at betragte dette som en afbestilling og ny indtegning. Der henvises til gebyrer for afbestilling under pkt. B2 2a ovenfor.
Navneændringer kan normalt ikke foretages senere end 5 dage før afrejse. I de tilfælde, hvor det er muligt at ændre, er ændringsgebyret på kr. 150,- samt evt. ændringsgebyr opkrævet af f.eks. luftfartsselskaber. Forsikringer kan ikke overdrages til andre.
C. Afbestillingsforsikring
Rejsearrangøren skal ved aftalens indgåelse informere kunden om mulighederne og vilkårene for at købe en afbestillingsforsikring. Afbestillingsforsikringen kan kun tegnes i forbindelse med rejsens bestilling og kan ikke opsiges efterfølgende (læs dog nedenfor om fortrydelsesret).
Har kunden købt afbestillingsforsikring, kan kunden indtil afrejsen afbestille rejsen og få det indbetalte beløb refunderet uden andre fradrag end selve præmien for afbestillingsforsikringen, forudsat betingelserne herfor er opfyldte. Detur Denmark Aps har indgået et samarbejde med Europæiske rejseforsikring om rejseforsikring.
| KORT SAMMENFATNING |
|
|
| |
|
Hvad koster det: |
| Kundens ændring af rejsen |
Indtil 30 dage før afrejse |
Kr. 150,- pr. person |
| |
Mindre end 30 dage før afrejse |
Betragtes som afbestilling og ny indtegning |
| Kundens afbestilling af rejsen: |
|
|
| Med fyldestgørende lægeerklæring og afbestillingsforsikring |
Indtil seneste check-in tidspunkt |
Intet gebyr. Afbestillingsforsikringen refunderes dog ikke |
| |
Efter seneste check-in tidspunkt |
Hele rejsens pris |
| Uden fyldestgørende lægeerklæring |
Indtil 30 dage |
kr. 1.000,- pr. person (depositum) + evt. afbestillingsforsikring |
| |
Fra 29 dage til 21 dage før afrejse |
50% af rejsens pris samt evt. afbestillingsforsikring |
| | Fra 20 dage til 7 dage før afrejse |
75% af rejsens pris samt evt. afbestillingsforsikring |
| |
Mindre end 7 dage før afrejse, ved for sent fremmøde eller ved den rejsendes udeblivelse |
Hele rejsens pris |