Bestil Din Ferie På

70 20 67 76


Man-fre: 08:00-20:00

Lør-søn:09:00-18:00

Horus Paradise Luxury Resort

Horus Paradise Luxury Resort

Sæson:

Lækkert hotel i egyptisk stil med noget for alle
Et fantastisk, førsteklasses resort på over 80.000 m2 med udsmykning inspireret af bl.a. det gamle Egypten. Hotellet består af en hovedbygning, to nye resortbygninger og flere mindre nyrenoverede sidebygninger (også kaldt club-bygninger) spredt ud i den gigantiske have. Her er det let at finde sit eget sted at slappe af. Resortet er velegnet for både unge og gamle, par og familier og alle andre midt imellem. Der er så meget plads, at alle kan føle sig hjemme.

På Horus Paradise Luxury Resort er der flere pools, en med flere vandrutsjebaner*, miniclub og en god privat lav-vandet sandstrand. Der er en hovedrestaurant med buffet og fire a la carte-restauranter (seafood, italiensk, mexicansk, ottomansk), der mod reservation kan benyttes en gang gratis pr. ophold (drikkevarer mod tillæg) og flere barer. Hotellet har et fint spa-anlæg, fitnesscenter, sauna, hamam, billard, bordtennis, tennisbane, strandvolleyball, vandsportsgrene, m.m.

Der er et stort underholdningsteam, som arrangerer aktiviteter og underholdning hele dagen (ikke dansktalende). Enkelte aktiviteter/faciliteter er mod ekstra betaling. Uden for området findes der butikker og restauranter, og der er gåafstand ind til det centrale Side ad strandpromenaden.

Hotellets værelser er fordelt i hovedbygningen, resortbygningerne og sidebygningerne. Alle værelser har satellit-tv, telefon, laminatgulv eller gulvtæppe, minibar der fyldes dagligt med vand, sikkerhedsboks (mod tillæg), aircondition, balkon eller terasse.

Standardværelse (hovedbygning)
Lækre, luksuriøse og moderne værelser (32 m2) med røde tekstiler og møbler holdt i mørkt design. Her er to separate senge eller en dobbeltseng og mulighed for en ekstra opredning. Her er plads til i alt tre personer. Alle værelser er ikke-ryger. Vælg mellem land- eller havudsigt.
Badeværelset er udstyret med toilet, badekar med bruser og hårtørrer.

Superiorværelse (resortbygning)
Moderne og dejlige superiorværelser (32 m2) indrettet i lyse farver. Her er en dobbeltseng med mulighed for to ekstra opredninger på foldeseng, så der max kan være 2 voksne og 2 børn (under 12 år).
Badeværelserne er udstyret med toilet, brusekabine og hårtørrer.

Familieværelse (resortbygning)
Disse værelser (55 m2) består af et badeværelser og 2 værelser adskilt med dør. Her er en dobbeltseng samt mulighed for ekstra opredninger på seng/foldeseng. Der er således plads til højst 2 voksne og 2 børn (under 12) eller 3 voksne og 1 barn (under 12 år). Du kan vælge mellem havudsigt og landudsigt.
Badeværelset er udstyret med toilet, brusekabine og hårtørrer.
 
Suite (resortbygning)
Disse værelser (45-55 m2) består af et badeværelser, et soveværelse og et opholdsrum. Her er en dobbeltseng samt mulighed for ekstra opredninger på sofa. Der er således plads til højst 3 personer. Du kan vælge mellem havudsigt og landudsigt.
Badeværelset er udstyret med toilet, brusekabine og hårtørrer.

Beachværelse med havudsigt
Lyse og enkelt indrettede, helt nyrenoverede værelser (26 m2) med dobbeltseng eller 2 separate senge, med mulighed for en ekstra opredning på foldeseng. Her er plads til i alt 2 voksne og 1 barn (under 12 år). Disse værelser ligger på første række ned til strandpromenaden. Der er 10-20 m til stranden men til gengæld noget længere til hovedbygningen.
Badeværelset er udstyret med toilet, brusekabine (få med badekar) og hårtørrer.

Familieværelse i haven
Består af 2 værelser i lys og enkelt indrettede værelser (46 m2) med dobbeltseng eller 2 separate senge, med mulighed for en ekstra opredning på foldeseng. Her er plads til i alt 2 voksne og 2 børn (under 12 år). Disse værelser findes i sidebygningerne og ligger typisk i midten af hotellets grønne område, med udsigt til haven, der er fyldt med appelsintræer. Værelserne er af ældre dato, derfor holder de en lavere standard på omkring 3+.
Badeværelset er udstyret med toilet, brusekabine (få med badekar) og hårtørrer.

Standardværelse i haven
Lyse og enkelt indrettede værelser (23 m2) med dobbeltseng eller 2 separate senge, med mulighed for en ekstra opredning på foldeseng. Her er plads til i alt 2 voksne og 1 barn (under 12 år). Disse værelser findes i sidebygningerne og ligger typisk i midten af hotellets grønne område, med udsigt til haven, der er fyldt med appelsintræer. Værelserne er af ældre dato, derfor holder de en lavere standard på omkring 3+.
Badeværelset er udstyret med toilet, brusekabine (få med badekar) og hårtørrer.

Måltider
All Inclusive

Øvrigt
Strand/turistområde med lokal trafik. Lyde fra hotellets egen underholdning kan virke forstyrrende. Opført i 1984 med tilføjelser i 2015 og 2016, alt med løbende renoveringer. I alt 680 værelser fordelt på en stor hovedbygning (8 etager), to nye resortbygninger (5 etager) og flere mindre sidebygninger (3-4 etager). Sidebygningerne har ikke elevator. Konferencefaciliteter. Gratis liggestole, parasoller og strandhåndklæder ved poolen og stranden. Det er gratis trådløst internet i lobbyen og omkring pool.
*Vandrutsjebaner er lukket sidst på sæsonen.

Adresse: Side Mah. İnönü Bulvarı No : 35/1 07330, Side-Antalya
Tlf./Fax: +90 242 753 39 00 // +90 242 753 44 55
 

Hotelfaciliteter

AFSTANDE

RECEPTION

POOLS

  • Børnepool
  • Voksen-pool
  • Vandrutsjebaner
: betalt service